Dette skal du smage på din ferie i Tyrkiet
Efter sigende skulle det tyrkiske køkken være et af de bedste i verden sammen med det populære italienske og franske køkken. Har du derfor bestilt ferien til Tyrkiet, og agter du at smage de lokale retter, kan du her på indlægget læse, hvilke retter du bare må smage.
Döner kebab
En klassiker som også er at finde uden for landets grænser er döner kebab. Man går aldrig fejl af det roterende spid med okse, kylling eller lam og det lækre pitabrød med friske grønstsager og smagfuld dressing. Det er en billig frokost, som mætter længe og smager ganske fantastisk.
Lahmacun
Dette er et faldt brød med et tyndt lag af tomater, løg, hakket kød og friske krydderier. Det spises saammen med bredbladet persille og citronsaft. En yderst lækker forret eller frokost, når man er undervejs fra den ene attraktion til den anden.
Pide – den tyrkiske pizza
Pide er det, som er kendt som den tyrkiske pizza, da princippet er det samme som den italienske; det er brød med fyld på toppen. Dog er udførelsen af denne pizza eller Pide ganske forskellig fra de traditionelle pizzaer. For tyrkerne gør i stedet det, at de former deres bund som en båd, hvortil brødet er mere pita-agtigt. Oftest vil fyldet være af Lahmacun – dette kan dog variere fra by til by.
Sigara Börek
Retten er ligesom navnet antyder – Sigara – foldet som en cigar. Sigara B¨rek er nemlig filodej rullet til cigarer med persille, krydderier og fetaost indeni. Når du fører den op til munden, vil en knalsende og særdeless sprød mundfuld vente dig, hvis den er lavet korrekt. Er du på restaurant vil dette typisk være en forret. En forret du ikke må snyde dig selv for.