Derfor skal du bestille dine rejser fra Tyskland

Derfor skal du bestille dine rejser fra Tyskland

Vi danskere elsker at rejse, og har gjort det lige siden Simon Spies introducerede os for charterrejser. Siden er vi blevet ved, hvilket ikke er så underligt, da det at rejse er afslappende og behageligt. Men, det bliver ikke billigere, og derfor kan det i længden godt betale sig at kigge på rejser fra Tyskland, da priserne er nogle helt andre. Hvorfor det er en fantastisk god ide, skal jeg fortælle dig straks.

 

Billetterne er billigere syd for grænsen

Ligesom den kære grænsehandel med billige øl og sodavand, er billetterne til charterferierne også billigere i Tyskland. Hvis du bor i Jylland eller på Fyn, kan det godt betale sig for dig at køre til Hamburg, før du sætter dig ind i flyet. Det er nemlig sådan, at du kan spare mange penge, da der på ugentlig basis er mange flere rejsende fra Tyskland end fra Danmark til de populære rejsedestinationer. Det er ikke så sært, da de i Tyskland er 80 millioner mennesker. Nok tager de ikke alle sammen på ferie, men der er dog en håndfuld mere herfra end derhjemme, som tager afsted på ferie.

 

Forskudt ferie

En anden grund til at du skal købe dine rejser fra Tyskland er, at vi og de holder forskudt ferie. Tyskerne holder først sommerferie tre uger efter den danske skoleferie er begyndt, og det betyder, at du kan rejse udenfor den tyske højsæson, men midt i den danske højsæson. Det gør af logiske grunde billetterne og hotellerne billigere, hvilket kommer til din fordel; for så har du nemlig flere lommepenge mellem hænderne. Det gør ferien lidt sjovere!

Konkurrence mellem rejsebureauerne

Det, som virkelig kommer til din fordel, og som i høj grad taler for, at du skal bestille dine kommende rejser fra Tyskland er, at der er flere rejsebureauer at vælge imellem. Da de selvfølgelig gerne vil have dig som kunde, skruer de priserne ned for at kunne konkurrere med de andre rejsebureauer. Det er skide smart, og kommer i høj grad din pengepung til gode!